Medlemskab
Dameklubben er for alle damegolfspillere i Næstved Golfklub, som har lyst til at mødes og spille med andre damegolfspillere hver tirsdag.
Vi er spillere uden handicapbegrænsning, så alle kan spille med, og er meget velkomne 😊
Vi spiller almindeligt stableford 18 huller, men også andre forskellige former for spil i løbet af sæsonen.
Hver måned afsluttes med spil og fællesspisning samt uddeling af præmier.
Vi har fast spilledag tirsdag i perioden april til og med september.
Facebook gruppe
Bestyrelsen i Dameklubben har oprettet en ny facebook gruppe til brug for alle damespillere i Næstved Golfklub. Gruppen hedder Næstved Golfklub – Damespillere. Find meget gerne gruppen og bliv medlem, samt inviter eventuelle andre damespillere i klubben til at blive medlem.
Vi starter sæsonen tirsdag den 1. april 2025 med gunstart kl. 15.00 – hvis banen ikke er åben, vil vi informere om dette.
Der er mulighed for at spille morgen, middag og aften i følgende tidsrum:
Morgen: kl. 08.48 -
Middag: kl. 13.28 -
Aften: kl. 16.08 -
Tilmelding sker via Golfboks senest lørdagen før kl. 16.00 – bemærk nyt tidspunkt.
Ved tilmelding i Golfboks anfører du i bemærkningsfeltet, om du vil spille morgen, middag eller aften – og hvis du kører buggy.
Eftertilmelding er ikke muligt.
Dameklubbens aktivitetsplan vil fremgå af vores hjemmeside samt Dameklubbens opslagstavle. I Golfboks fremgår spilleformen for den enkelte dag også, så du kan se det ved tilmelding. Beskrivelse af de forskellige spilleformer findes på vores hjemmeside.
Er du ny spiller i Dameklubben, har du mulighed for at spille med 2 gange, før du betaler kontingent. Hvis du kender en anden spiller i Dameklubben, kan du spille med vedkommende de to første gange. Blot giv os besked ved tilmelding.
For at deltage i præmierækkerne skal man tilmeldes via Golfbox og spille mellem 9 og 18 huller.
Markør skal være medlem af Dameklubben.
Kan man i en periode af helbredsmæssige årsager ikke spille 18 huller kan man gå færre huller.
Dette anføres ved tilmeldingen på Golfbox.
Spilform varierer men er ofte 18-hullers Stableford spillet i 2 rækker. A-række og B-række. De 2 rækker tilstræbes at være lige store. Bestyrelsen forbeholder sig derfor ret til regulering af grænsen ca. hver anden måned.
Den sidste tirsdag i måneden spilles med gunstart kl. 15.00. Der spilles forskellige matchformer.
Efterfølgende er der fællesspisning (for egen regning) og præmieoverrækkelse.
Det vil IKKE være muligt at eftertilmelde sig til matchen, men man kan tilmelde sig spisning, dog senest mandag inden kl. 10.00.
Præmier inkl. birdiepræmier inddrages til genanvendelse, hvis de ikke er afhentet senest ved næste månedsturnering.
Alle individuelle 18-turneringer er tællende, og scoren indtastes iht, den tilsendte scoreindtastningskode. Scorekort skal opbevares af spilleren i 3 måneder.
Kontingentbetaling
Kontingent for sæsonen 2025 udgør kr. 400,- som indbetales til klubbens konto i Sparekassen Sjælland-Fyn A/S – registrerings- og konto nr. 9880 250007 senest den 1. april 2025.
Hvis du er nyt medlem, forfalder betalingen efter 2 eventuelle prøverunder:) Se også informationer fra Dameklubben på opslagstavlen udenfor proshoppen.
PRÆMIER
Ved almindelige tirsdagsturneringer gives point som følger: Nr.1 = 12 point, nr.2 = 10 point, nr.3 = 8 point, nr.4 = 7 point osv. Ved lige resultat afgøres vinder matematisk. Der er max. 3 præmier i hver række. Antallet af præmier afhænger af deltagere pr. måned i henholdsvis A- og B- række. Scorekort udfyldes af spillerne på den tilsendte scoringskode efter at man har kontrolleret, at spiller og markør er enige. Fysisk scorekort afleveres i DAMEKLUBBENS POSTKASSE.
Præmier inkl. birdiepræmier inddrages til genanvendelse, hvis de ikke er afhentet senest ved næste månedsturnering.
ÅRETS DAMEGOLFER
Vi fortsætter med konkurrencen om at blive ”Årets spiller”. Hvem, der skal løbe af med den ærefulde titel, afgøres på følgende måde: Individuelle stableford-point fra 10 bedste turneringer ud af de turneringer der er markeret med et * på Aktivitetsplanen. Skulle der opstå lige resultat, vinder spilleren med laveste handicap. Desuden spiller vi Eclectic (både brutto og netto) løbende over hele sæsonen, med registrering af laveste score på hvert hul. Disse turneringer markeres med et E aktivitetsplanen. Skulle der påstå lige resultat, vinder spilleren med højest handicap. Alle medlemmer af DAMEKLUBBEN deltager, og de generelle regler for spil i Dameklubben skal være opfyldt.
Ranglisten ”DAMEKLUBBEN ÅRETS SPILLER 2025” og ”ÅRETS ECLECTICVINDERE BRUTTO OG NETTO 2025” kan ses under Klubturneringer, ORDER OF MERITS på Golfbox.
Øvrige informationer:
Ved tilmelding til Dameklubben giver du tilladelse til, at din e-mailadresse og telefonnummer deles med Dameklubbens øvrige medlemmer.
På Næstved Golfklubs hjemmeside: Dameklubben | Næstved Golfklub, kan du finde yderligere oplysninger om Dameklubben, foreløbig aktivitetsplan for 2025 samt de spilleformer, vi vil bruge i sæsonen.
Er der spørgsmål om deltagelse i Dameklubben, er du meget velkommen til at henvende dig til formand Tove Møller på tlf. 50993680 eller mail: nielsentovemoeller@gmail.com – eller til én af de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Vi glæder os til at se jer alle til en ny sæson 😊